En positiv overraskelse

Halløjsovs derude.

Datteren er puttet til middagslur, så jeg har lige lidt tid til at fortælle hvad der skete i lørdags.

Det startede et eller andet sted allerede fredag d. 23. Kæresten kom sent hjem fra arbejde, og virkede temmelig sur. Han holdt sig for sig selv stort set hele aftenen, hvilket gjorde mig rimelig irriteret, da jeg godt kunne bruge noget hjælp. Vi skulle nemlig have gæster dagen efter. Gik faktisk lidt halvsur i seng, men tøede lidt op, da vi først fik puttet os tæt ind til hianden = hygge.
Lørdag stod han tidligere op (som han plejer), og gik ind til sig selv. Da Lily og jeg var klar til at stå op, skrev jeg en sms til ham, så han lige kunne hygge lidt med os i sengen. Da jeg stadig var lidt stresset over hjemme og de ventede gæster, spurgte han om jeg var sur, for han havde regnet med at han ville være sød ved mig i dag. Og vi skulle i hvert fald ud at gå senere. Han plejer sjældent at ville gå, så det er bare at gribe chancen, når han selv tilbyder det.
Gæsterne kom og vi fik lidt frokost. Bagefter satte vi os til at spille Lego Creator og spise hjemmebagte kanelsnegle. Dernæst skulle vi ud at gå. Og det var her tingene tog en uventet drejning. Vi er knap 5 minutter hjemmefra, da kæresten råber stop. Det gør vi selvfølgelig, og han begynder så at lyne ned i sin jakke. Min eneste tanke er at han er ved at blive sindsyg, det er jo pisse koldt og sneen ligger "tykt" omkring os. Han hiver herefter et brev frem, jeg skal læse. Så ved jeg godt hvad klokken er slået, og jeg begynder at græde. Så faldt han på knæ, og sagde den fantastiske sætning: Vil du gifte dig med mig? Åh jeg var så glad og fik vist også lige kaldt ham skør. Og så fik jeg da lige den smukkeste ring på fingeren. Da vi skulle videre, sagde jeg, at han gerne måtte passe på brevet igen, da jeg ikke ville folde/krølle det. Så siger han bare, at det skulle jeg ikke tænke over, han havde en lamineret udgave derhjemme, netop fordi han forventede jeg ville gemme og passe godt på brevet. Jamen altså. Han kender mig næsten for godt. Hehe.
Resten af dagen foregik i en lille bobel. Vi fik god mad og åbnede en flaske vin i dagens anledning.

Og nu sidder du garanteret og tripper efter billeder, men først får du lige et billede af datteren min, for at indlægget ikke blev spoilet på din blogliste :)

Brevet kæresten skrev. Dette var faktisk grunden til at han kom senere hjem fra arbejde. Han skulle lige finde et billede på nettet, lægge tekst over, regne en masse tal, printe og laminere.

Og nu til det helt store højdepunkt, ringen :)

kh
Simone