lørdag den 19. december 2015

En lille julegave

Hej.

Så har jeg fået juleferie. Det er dejligt. Datteren er også gået på ferie, og derfor har jeg lavet en lille gave til hendes dagplejemor. Det var oprindeligt tiltænkt at hun skulle have en hæklet bamse, da hun engang sagde at de var så søde. Det har jeg så bare ikke nosset mig sammen til. Selv datteren får ikke en, selvom opskrift og garn er købt.
Så ville jeg lave en rose, men det tog også alt for lang tid, da jeg først begyndte torsdag aften. Så det blev en nem hæklet blomt/rose limet på en billedramme med et lille digt i.



Filmen jeg har fulgt er denne. Virkelig nem.

Bladet kommer fra denne film.


kh
Simone

lørdag den 12. december 2015

Årets dekorationer

Godaften.

Igen i år har jeg ikke gjort det store ud af vores dekorationer. Dog har jeg alligevel gjort mere ud af det end sidste år, hvor lysene bare kom i nogen stager.

Kalenderlyset er magen til det jeg voksede op med. Vasen har jeg også genbrugt fra sidste år. Der stod den dog bare på et spyd. I år er dekorationen lavet af ler, mos, 2 svampe og en lille gave.

Adventskransen er igen i år ikke rund. Sidste år havde jeg lys til overs fra barnedåben, jeg brugte i 4 hjemmelavede lerskåle. Ikke gennemtænkt. Jeg har nemlig stadig stearin i, da jeg ikke ved hvordan jeg får det ud uden vand! 
I år har jeg endelig fået brugt min kane, som jeg fiskede op af en container på fyldepladsen for snart mange år siden. Den havde dog et juletræ på hver side og derfor har jeg aldrig fået den brugt. Men den fik lige en tur med metalsaven den anden dag.
Til denne dekoratione har jeg ligeledes brugt ler og mos. Men også nisser, kogler, julebukke og tal har sneget sig med.


kh
Simone

Barselsgave igen igen

Godaften.

I sidste weekend fik jeg afleveret den tredje barselsgave. Denne gang til min ældste svigerinde, der har fået sig en lille Sylvester.


Benene på kaninen er blevet lidt længere end opskriften, da jeg sad og snakkede imens de blev fremstillet. Og dovne mig ville ikke pille op. Men synes nu ikke det gør noget.

Kurve har jeg vist før. Du kan læse mere om den her: www.mizzzims.blogspot.dk/2015/10/ny-suttekurv.html?m=1

kh
Simone 

tirsdag den 1. december 2015

Lidt julerier

Godaften.

I dag har jeg været hjemme med en syg datter. Sådan bliver det også i morgen, da hun blev puttet med 39,5 i feber.

Imellem alle hyggen på sofaen har jeg dog fundet lidt tid til julehygge. Advenstlyset (kransen er droppet igen i år, ligesom 4 forskellige lus) og kalenderlyset er på plads. Ville også gerne have hængt kravlenisser op, men kan ikke finde vores elefantsnot. I formiddags imens vi tegnede fik jeg også lavet kransen til hoveddøren færdig  (karton). Fremgangsmåden kan iøvrigt findes lige her: http://www.cchobby.dk/krans-af-kristtorn-med-slojfe-lavet-i-karton





kh
Simone

tirsdag den 24. november 2015

Det er mørkt - del 2

Godaften.

Som tidligere nævnt er der buldermørkt i vores opgang. Det lys jeg havde forsøgt at skabe derude var desværre ikke nok, så jeg har været i tænkeboks igen. At det så var min mor der kom med ideen, taler vi ikke om. Hehe.

I netto kunne man for et par uger siden købe led-bloklys til 20 kroner pr stk. De har en lille smule duft i sig (øv ulækkert) og smelter faktisk også en lille smule til omkring batterikassen. De står på hvert andet trappetrin.

Jeg har stadig en lyskæde i min lanterne. Så har vi lys både morgen og eftermiddag/aften. Overvejer dog at banke lyskæden fast til væggen med kabelsøm, helt nede ved trinene.



kh
Simone

søndag den 22. november 2015

Ny opskrift på suttekæde

Godeftermiddag.

Jeg har kreeret en ny opskrift på en suttekæde. På denne kan kæden tages af klipsen, og den slipper derfor for vand og mulig rust.

Jeg har endnu engang brugt nål 3 og garn fra Søstrene Grene.

Forklaring:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
dybfm = dyb fastmaske
indt = indtagning
udt = udtagning
Isæt knap = se dette indlæg

1. 8 lm + 1 km i 1.lm
2. 4 fm i lm-ringen - tjek om knappen kan komme igennem (4)
3-5. 1 fm i hver m (4)
6. 2 fm - især knap - 2 fm (4)
7. 1 fm i hver m (4)
8. Udt - 2 fm - udt (6)
9. Udt - 4 fm - udt (8)
10-29. 1 fm i hver m (8)
30. 4 fm - isæt knap - 4 fm (8)
31-32. 1 fm i hver m (8)
32. 1 fm - 1 indt - 2 fm - 1 indt - 1 fm (6)
33. 1 fm - 2 indt - 1 fm (4)
34-47. 1 fm i hver m (4)
48. 1 fm - 3 lm - 1 fm (5)
49. 1 dybfm - 3 fm om lm-buen - 1 dybfm

Bryd garnet og hæft ender.




kh
Simone

torsdag den 19. november 2015

Færdig

Godaften.

Så fik jeg mig endelig tage sammen til at lappe hullet i mit vinkelsjal. Det blev ikke kønt, men nu er det da brugbart (efter vask). Jeg håber virkelig det holder. Jeg har også lige givet mig tid til at sætte et lille mærke på.



kh
Simone

søndag den 15. november 2015

Næsten færdig

Hej derude.

Jeg har næsten færdiggjort den første hæklede ting til mig selv. Et vinkelsjal er efterårets helt store hækledille. Det er mere halstørklæde end sjal, og puha det har taget lang tid at lave. Synes det er lidt svært at sætte, men det luner godt.

Jeg har en knækket tråd i sektion 1, jeg lige skal have fikset (aner ikke hvordan). Men ellers alle andre ender hæftet. Så skal det vaskes for at få spindolien ud af garnet og herefter er det klar til brug. Glæder mig.

Jeg har brugt nål 3 (opskriften siger 4) og garnet 'coast'. I opskriften står der man skal bruge 'Rasmillas yndlingsgarn'. De to typer garn er faktisk ens, det billigere 'coast' er bare ikke vasket.

Opskriften er dansk og koster 50 DKK. På youtube ligger der også nogle videoer, hvis man søger på vinkelsjal. De er forsøgt som hjælp, men udenfor mange oplysninger, så opskriften ikke kan undværes. Ligeledes er der en gruppe på Facebook med en masse kvinder, der gerne vil hjælpe og opmuntre.

Jeg har brugt farverne:
Gul: Aconite
Mørk lilla: Passion flower
Lyserød: Begonia
Mørk sand: Clove
Lys lilla: Plum

 Tag jer endelig ikke af morgenhåret. 

kh
Simone

onsdag den 11. november 2015

Magneter

Hej.

Jeg har hygge mig med et lille projekt i dag. Har haft det i tankerne længe, men har manglet en 'ingrediens'.

Har for lang tid siden købt et spil med bogstavbrikker, da jeg ikke kunne finde scrabble. Senere har jeg så fundet et. Forskellen er at det første spils brikker har flad bagside imens scrabblebrikker er hule. Så har jeg kigget på magneter, men er hver gang kommet fra det, da jeg synes de er dyre.

I går fandt jeg så 2m selvklæbende magnetbånd i min lokale netto til 20. Så i dag har jeg hygget mig. Skal nok ned og have en rulle til.
Ruller er dog lidt for bred, så har klippet 3-4 mm af kanten - bare på øjemål. Jeg har dog gemt mit afklip. Det kan bruges igen.

Den nemmeste måde at sætte magneten pænt på er at ligge dine brikker med bagsiden opad, fjerne papiret og så klistre dem forsigtigt på.





kh
Simone

fredag den 30. oktober 2015

På forkant

Godaften.

Her til aften har jeg ikke hæklet, selvom jeg har projekter nok at tage fat på. I stedet har jeg brugt lidt tid foran symaskinen. 
Kæresten skulle i byen med firmaet og ville gerne have mig til lige at lægge hans nye bukser op. Det gjorde jeg, og da den alligevel var fremme lavede jeg et lille juleprojekt. Købte for et par uger siden noget grønt karton og grønt glimmerpapir i Søstrene grene. Papiret blev limet på karton, skabelon blev fundet og printet i forskellige størrelser, der blev tegnet og klippet og så vupti igennem maskinen. Er selv godt tilfreds.


Et lille tip er at bukke glimmertræet før sammensyning, da det er meget tykt.

 Rækkefølgen på mine træer. Ville gerne de var forskellig.


kh
Simone

mandag den 19. oktober 2015

Det er mørkt

Godaften.

Det er mørkt. Ikke bare udenfor men også i vores opgang. Vores udlejer har endnu ikke fikset det vi påpegede ved indflyttersyn, så tvivler på han kommer og laver el i opgangen. Der er en lampe ovrr vores dør og den virker også, men kun hvis du trykker på kontakten på 1. eller 2.sal. Vi bor i stuen. Kontakten ved hoveddøren dur heller ikke.

I dag er vores kvickly begyndt at stille juleting frem. Så da jeg alligevel hamstrede det kalenderlys vi altid har, tog jeg mig lige tid til at finde en billig lyskæde til batterier. Fik en led-kæde med 48 pærer og varmt lys til 49,95. Den lyser i 6 timer og slår så selv fra i 18. Herefter lyser den igen i 6 timer osv.

Jeg har her til aften taget min lanterne ind fra haven og rengjort den. Ad. Der var både snegle, jord og edderkopper i den. Herefter har jeg hængt lyskæden op med sportstape. Det var det eneste der ville klæbe. Men nu kan vi dog fornemme hvor trappen begynder.
 Så lidt kan vi se uden lys!
 Nu kan vi da fornemme hvor trappen starter.
 Og lidt hyggeligt ser det da også ud. Er bare lidt bange for nogen kommer til at sparke til den.
Med blitz. Sådan nogle stentrapper gør ondt. Gled på dem i sommers. Dog ikke pga mørke.

kh
Simone

lørdag den 17. oktober 2015

Ny suttekurv

Goddag.

Jeg er endnu engang blevet færdig med en suttekurv. Der er rent babyboom i familien og vennekredsen. 

Denne er til en lille dreng min svigerinde venter i nærmeste fremtid.





Jeg har også lavet en lille videoguide til mine farveskift.

kh
Simone

fredag den 9. oktober 2015

En glad lille dreng

Godaften.

Som lovet kommer her indlægget om gaven til en af drengene i Lilys dagpleje. Det tog virkelig længere tid, meget længere tid end beregnet. Og som dagplejemor sagde: du sætter en høj standard for dig selv. Ja, men selvfølgelig skal de andre børn da også have en hæklet gave når de har fødselsdag.

Han blev rigtig glad og hans mor fik takket mig personligt et par dage efter. Han blev 2 og har altid biler med i seng. Det er ikke altid sjovt at vågne med en stor lastbil i hovedet midt om natten, så en hæklet bil er lige sagen. Alt dette vidste jeg dog ikke noget om, så jeg var bare heldig med valg af gave.

Opskriften kan findes her: http://madebybi.com/?page_id=62
Jeg har fulgt opgaven næsten slavisk. Jeg har gjort førehusets højde en række kortere. Hvad grunden var hertil kan jeg ikke huske.

Undervejs har jeg eksperimenteret lidt med øjne i stedet for lygter (drengen har blå øjne) og nummerplade med navn på. Havde først hæklet en, men endte med at broderer i stedet. Det kan jeg øve mig meget på endnu.
Nå, men nu vil jeg egentlig bare lade billederne tale for sig selv.












kh
Simone 

onsdag den 30. september 2015

Afslutning

Godaften.

I dag er det ældste barn i Lilys dagpleje stoppet, da hun skal starte i børnehave. Vi skulle derfor allesammen have en lille gave med. Da jeg hæklede en bamse til en af drengene i fødselsdagsgave (indlæg kommer senere), skulle hun jo heller ikke snydes for en hæklet ting.

Jeg havde regnet med at blive færdig mandag aften, men så løb jeg tør for fyld. Tirsdag eftermiddag tog jeg så i jysk for at købe deres billigste fiber hovedpude. Så fik jeg 400 gr fyld til 25 kroner. Noget billigere end at købe polyesterfyld i stofbutikker. Jeg blev altså først færdig i går aftes og gaven blev afleveret i morges. Er selv ret stolt, for synes monteringen gik godt. Bevares den er blevet lidt skæv, men sammensyning er altså ikke min stærke side.

Jeg har brugt nål 4 og 8/8 bomuld fra Kvickly. 2 nøgler lyserødt, 1 grøn og 1 råhvid. Der er rester tilbage i alle farver. Øjnene har jeg hæklet med sort dobbelgarn (8/4) og det hvide er tre snore af tykkelsen 12/4.








kh
Simone

lørdag den 26. september 2015

Et af mine næste projekter

Goddag i stuerne.

Jeg har alt for mange ting på min liste. Vil så gerne lave en masse, men må også sande at hækling er en tidskrævende hobby.

Lige nu har jeg fx gang i:
To punge
En djævlehue til min datter
En cardigan også til min datter
Et vinkelsjal til mig selv
En skildpadde til et dagplejebarn der snart stopper
En taske (grunden til jeg gerne ville lære at hækle i sin tid)
En elefant

Jeg hækler kun lidt hver aften, så arbejdet skrider ikke så hurtigt frem. Jeg er som ovenstående også viser, ret god til at hoppe mellem projekterne. Men sådan må det nu engang være, når jeg enten sidder fast i en opskrift, skal nå en deadline eller en helt tredje undskyldning.

På listen over ting jeg gerne vil lave er der bl.a.:
Div barselsgaver (suttekurve, bamser og suttekæder)
Et kjolestykke til mig selv (skal bare være klar til foråret engang)
En bolero til mig selv
Pusser (jeg sled mine i stykker sidste vinter)
En t-shirt til mig selv
En cardigan (læs mere nedenfor)

Og i dag er der lige kommet uldgarn ind af døren fra Island. Det skal jeg bruge til en cardigan til mig selv. Den er relativ simpel (en stor firkant og lidt syning), men det kommer til at tage en del tid alligevel.
Og så håber jeg i øvrigt jeg har fået købt garn nok. Det kan dog godt købes i Danmark, men det var alligevel billigere for mig at købe via en islands netbutik og få det sendt hertil, end at købe i en dansk netbutik selvom det var på tilbud.

De 5 lysebrune er ens. Det er bare lyset der snyder. Den mørkebrune skal bruges til kant.

Opskriften jeg vil følge det meste af tiden kan ses her:

kh
Simone

fredag den 25. september 2015

Barselsgave 2

Godaften.

I dag har familien og jeg været på barselsvisit ved et vennepar. Og selvfølgelig skulle der hjemmehæklede gaver med.
Storesøster fik en Elsa dukke mens lillebror fik en suttekæde, en rasleand med knitrenæb og en suttekurv. På den har jeg i øvrigt afprøvet en ny teknik. Tapestry crochet hedder det på engelsk. Har ingen ide om det danske navn. Det blev ret godt, og det er ikke sidste gang jeg forsøger det.






kh
Simone