torsdag den 27. marts 2014

Hvornår lærer jeg det?

Godaften.

Ja endnu engang sidder jeg og kæmper mod tiden, for at få et projekt færdigt. Jeg skal til København i morgen, da der igen står J-popcon på programmet. Er jeg færdig, nej slet ikke.
Jeg er pt i gang med kjolen, da jeg ikke lige har mulighed for at tage symaskinen under armen. Resten af mit cosplay kan laves undervejs. Ej, har lige lidt dele jeg skal have limet med en limpistol, men det bliver først i morgen. Lige nu er jeg i gang med nederdelsstykket, der "lige" skal syes sammen (for- og bagstykke + for), rynkes og herefter syes på kjolen. Så hedder det lynlås (pokkers svært når man er alene) og oplægning. Det må blive fredag aften eller lørdag morgen/formiddag, da dette umuligt kan gøres selv. Det bliver så bare med ri-sting.
Så mangler jeg nogle armringe (dem der skal limes), og resten kan jeg sy i bilen. Min paryk er heller ikke stylet. Håber jeg kan nå det i morgen inden jeg skal afsted. Har nemlig også lige en lægeaftale midt på formiddagen, der skal overholdes. Og ej at forglemme, så skal min taske jo også pakkes!

Ja jeg har travlt, men det er vist ikke noget nyt :)

kh
Simone

søndag den 16. marts 2014

Rasleæg

Godaften.

I går fik jeg forsøgt mig med endnu et hæklet babyprojekt. Har nu flere steder set hæklede kinderæg, og havde et enkelt liggende i gemmerne. Mit forsøg blev en lille cupcake, da jeg hverken havde postkasserød til en mariehøne eller solgul til en bi. Men tænker en baby gerne vil have lidt mere spræl i farverne, da de er nemmest at se.

Jeg har puttet 10 hamaperler indeni, så den får rasleeffekt. Da det kun er garn og plastik burde den kunne tåle en omgang vask, for den bliver med garanti tilsavlet. Tror den hvide dut på toppen er god for gummerne.
Opskriften er forresten taget herfra, dog med modifikationer. http://halager.blogspot.dk/2013/03/flere-kindergs-hklerier-og-opskrift-nu.html
Jeg har lavet top og bund som påskrevet, dog med nål 3. I stedet for at lime garnet på beholderen, har jeg valgt at sy delene sammen, så ægget heller ikke kan åbnes. Den hvide kant er hæklet på det lyserøde stykke før delene blev syet sammen. Ligeledes er også toppen syet på før sammensyning.

kh
Simone

Mere påske

Godeftermiddag.

Jeg har igen igen været aktiv med hæklenålen. Denne gang er det blevet til en lille påskekylling ud fra denne blog. Jeg er ikke sikker på jeg har fulgt opskriften 100%, men synes alligevel jeg er sluppet helskindet fra opgaven. Kyllingen er lavet på nål nr. 3 og orange bomuldsgarn 8/4. Højde: 6 cm.

Hvilke farver er typisk påskefarver, for tror jeg vil lave lidt forskellige så. Skal have fundet noget gult, hvilket er lettere sagt end gjort, tænker også noget lyselilla og lysegrøn. Andre farver?
kh
Simone

fredag den 14. marts 2014

Det er vel snart påske!

Halløj igen.

Ved godt der stadig er en måneds tid til påske, men jeg har nu alligevel forelsket mig i denne hare. Jeg har tidligere skrevet om den her. Jeg fik nogle sikkerhedsøjne af den søde Gitte med bloggen En kreativ verden, men de var desværre for store. Men så har jeg da en undskyldning for at begynde på nogle større dyr også :) Jeg fik for 2 dage siden nogle mindre øjne ind af døren, så min lille hopper kunne blive færdig. Fra top til bund måler den ca. 11 cm.
kh
Simone

Suttesnor

Godeftermiddag.

Så fik jeg også forsøgt mig med en suttesnor. Ja, det der hækling er da vidst ved at tage lidt overhånd :) Har ellers også andre projekter jeg skal nå inden baby kommer. Om 14 dage skal jeg fx J-popcon og er ikke begyndt at sy kjole eller style paryk endnu. Om kun en uge skal jeg i byen med en håndfuld veninder, og her skulle jeg gerne have færdiggjort en taske af flettede kaffeposer til den ene. Sidst men ikke mindst vil jeg gerne være færdig med dåbsinvitationerne inden den lille dukker op. Hmm, jeg må vidst bare tage mig sammen. Men først lidt sen frokost. Har igen lavet tunmousse. Mums.
kh
Simone

onsdag den 12. marts 2014

Jeg hækler stadig

Godeftermiddag.

Jeg hækler stadig. I går aftes fik jeg lagt sidste hånd på et etui til min saks og mine forhåbentlig mange kommende nåle. Det er hæklet uden opskrift, så bær over med det både er skævt og lidt rynket. Jeg mistede også et par masker eller 4 undervejs i processen, men jeg er selv stolt.
Jeg har brugt en hel nøgle lyserød fra søstrene Grene og den matte lysegrønnegrå! har jeg ingen ide om hvor meget jeg har brugt af. Den købte jeg i Kvivkly for en del år siden efterhånden. De har dog en lignende i søtrene Grene i øjeblikket.

kh
Simone

søndag den 9. marts 2014

Misundelse

er en grim ting. Jeg ved det godt. Men ikke desto mindre er det hvad jeg er. Vejret er så lækkert igen i dag, hvis man lige finder en plet med lidt læ. Åh hvor jeg glæder mig til vi får en terasse, og imellemtiden må jeg være misundelig på jer andres :)

kh
Simone

tirsdag den 4. marts 2014

Bidt af en gal hæklenål

Godaften.

Jeg kan slet ikke stoppe igen. Jeg synes det er ekstremt hyggeligt at sidde og nørkle med garn og nål. Dog går tiden alt for hurtigt. Kan i hvert fald ikke prale af at være en hurtig hækler, men mon ikke det kommer med tiden.

I dag har jeg fået færdighæklet mit allerførste dyr. En lille skildpadde. Den er både skæv og lidt tung i hovedet, men jeg er stolt. Har hæklet den efter denne opskrift, http://www.crochetville.com/community/topic/40998-tiny-striped-turtle/ men har alligevel improviseret lidt undervejs. Er vildt at jeg allerede er kommet dertil hvor jeg kan læse opskrifter uden billeder på! Længde: ca. 6,5 cm uden halen medregnet.
kh
Simone

mandag den 3. marts 2014

Så langt så godt

Godaften.

Jeg har i et uges tid eller mere haft gang i en hæklet kanin. Det har taget mig rigtig lang tid, og nu er jeg stødt på endnu et problem. Jeg har ingen sikkerhedsøjne. Har dog i dag bestilt nogle hjem fra ebay. Seneste leveringsdato 3.april. Æv, men det må man tage med, når man er en nærrigrøv som mig.
Jeg fik knækket koden til ørerne for 3 dage siden, så jeg har i dag siddet og nørklet med disse. De skulle jo gerne være ens. Undervejs i processen med resten af kaninen, nåede jeg lige at panikke over, jeg intet sort garn havde. Det viste sig dog, efter en større eftersøgning, at det havde jeg. Der kan man bare se!

Og I skal selvfølgelig ikke snydes for billedet af det hidtidige resultat.
Hvis vi tager udganspunkt i billedet med 4 ører, er det første øre det der blev produceret for 3 dage siden. Inden da havde jeg dog forsøgt op til flere gange, men forstod det ikke rigtigt. Øre 2, det første i dag, var en stor fejltagelse. Lavede fejlen helt oppe i toppen. Kom til at hækle i en ludtmaske. Ups. De 2 sidste er jeg godt tilfreds med, og de er også temmelig ens, så det bliver kaninens ører for denne gang. For det er ikke sidste gang jeg forsøger mig med sådan en. Den er simpelthen så kær, når den er færdig. Jeg skal have afprøvet lidt forskellige farver, men også forsøgt mig med garn der selv skifter farve.

Hvis I har lyst til selv at lave en kanin, kan opskriften findes her.

kh
Simone

søndag den 2. marts 2014

Pimp din taske

Goddag.

I dag har jeg gang i bådet et stort og lille projekt. Sad for 2 aftener siden og kiggede på facebooksiden Hækle, hækle, hækle og andre hæklerier. Her faldt jeg over en pude udelukkende lavet af blomster, og jeg besluttede mig for selv at lave en lille blomst ud fra mønsteret. Det kan du forresten finde her. Blomsten er jeg meget stolt af, trods den vist ikke er helt efter bogen, men skidt med det, når jeg stadig er på begynderstadiet. Først vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, men i går kom jeg på, hvor den hørte hjemme. Jeg var i byen i går, så der kunne det ikke lade sig gøre.
Jeg fik for nogle år siden denne taske af min søster. Hun syede den selv, da hun gik i SFO, mener jeg. Jeg har ved flere lejligheder stjålet den gennem mine teenageår, da den har en fin lille størrelse. Da hun så ryddede op derhjemme, og egentlig ville smide den ud, spurgte hun først om jeg ville have den. Jeg sagde ja, og regnede egentlig ikke med at ville få den brugt så meget igen, men hold da op hvor tog jeg fejl. Den bliver brugt flittigt. Der er lige plads til telefon, pung og en vandflaske. Så hvis man bare lige skal et smut ned i byen, så er den helt ideel. Stroppen er så lang man lige kan have den på skrå.

kh
Simone