tirsdag den 11. februar 2014

ABC-challenge: J

J for julenisse.
Ja, hvert år glemmer jeg noget julepynt rundt omkring i huset. I år blev det en lille nissemand der gemte sig på lampen. Han er forresten fra mit barndomshjem. Fik ham puttet på en juledokoration for nogle år siden, og så kom han aldrig med tilbage, da dekorationen blev smidt ud. Hvor gammel han er, har jeg ingen ide om, men han har en del år på bagen. Vi har haft disse nisser hængende i rigtig mange år. Faktisk så langt tilbage jeg kan huske. For 2-3 år siden for jeg samtlige pibeforretninger rundt i Esbjerg, bare for at kunne lave nogle nisser selv. Kunne dog ikke opstøve en eneste rød piberenser. Under min oprydning hjemme, splittede jeg en gammel taske ad, jeg syede i 7-8.klasse. Den indeholdt intet mindre end 6 julerøde piberensere. Det havde jeg helt glemt. Så til jul står den på hjemmelavede nisser.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar