søndag den 12. januar 2014

Julen varer lige til påske

Godaften, lige om lidt godnat.

Der har været yderst stille og synes det er en smule pinligt, at sidste indlæg blev postet 3.søndag i advent. Jeg fik aldrig lavet et 4.søndag i advent indlæg til jer. Det var her meningen at jeg ville pimpe et par sko til nytår. Fik hverken gjort det ene eller andet, da jeg blev forlænget en uge mere.

Jeg havde en stille og roligt jul. Kæresten var sammen med mine forældre og jeg. Kalkunen blev som sædvanlig færdig før tid. Det var en ordentlig kleppert denne gang. Hele 10 kg uden indmad. Men det er okay, så er der ti let par gange i løbet af året. Der blev også lavet en ordentlig grydefuld sovs i forhold til hvad vi plejer, men det er næsten også noget af det bedste. Skal have julemad næsten gang jeg kommer hjem, mums.

Juleferien blev brugt på at snakke og hygge os. Julefrokost med familien, selvom vi savnede en del mand, men dejligt at se dem som dukkede op. Jeg fik renset en masse smykker og fik dem efterfølgende fotograferet. Vi er dog ikke færdige endnu. Mangler stadig at få taget billeder af alle de uægte smykker, samt nogle ægte der er dukket op hen af vejen. På den kreative front fik jeg dog ikke rigtig lavet noget. Jeg har dog været yderst aktiv med kryds og tværserne. Det fortsatte da jeg kom hjem, så den stak jeg fik midt i november er nu løst.

Nytåret blev holdt ved et vennepar. Det var en smule tamt, det må jeg indrømme. Vi var 3 par i det hele, hvor kæresten og jeg var de eneste uden børn. Det kunne mærkes. Ikke at det ikke var hyggeligt, men det gik bare lidt for meget op i børnepasning. Jeg bliver nok lige så kedelig de næste mange år fremover! Vi valgte at køre turen fra Esbjerg til Vejle samme nat. Jeg har jo mave på, så kæresten havde drukket lidt, og jeg skulle derfor køre. Der var meget langt hjem! Kæresten havde sagt han nok ville falde i søvn, men formåede alligevel at holde sig vågen for min skyld. Tak for det min egen.

Så fik jeg i øvrigt også en rigtig fin buket i afskedsgave fra skolen.

Julegaver kommer der måske billeder af senere.

Godnat derude

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar