lørdag den 19. oktober 2013

Hvad efterårsferien bød på

Halløjsovs.

Det er godt nok blevet koldt derude. Jeg sidder og fryser ekstremt meget i dag. Kan virkelig godt mærke forskel på varmen i et murstenshus og et betonbyggeri. Foretrækker helt klart det første. Det er også her jeg har tilbragt det meste af min uge. Jeg har været hjemme ved mor og far, da farmand havde fødselsdag torsdag i sidste uge, og fejrede det om lørdagen.

Mandag skulle jeg fotograferes sammen med mine 2 søskende. Min mor havde vundet et gavekort til gratis fotografering, så det kun er billederne der koster. Det skulle selvfølgelig udnyttes at vi alle 3 var hjemme på samme tid. Hun har haft gavekortet siden slut januar!

Tirsdag aften var jeg sammen med nogle gamle veninder. Det var så hyggeligt. Vi bestilte mad fra Jensens Bøfhus, fik hjemmelavet dessert og spillede hvem vil være millionær. Mit hold tabte desværre. Æv også, men så må vi tage revance en anden gang. Vi skal ses om ikke så længe, da min ene veninde fylder 25 i november.

Da det blev ret sent torsdag aften/nat, brugte jeg det meste af onsdag på at sove på sofaen. Jeg kom først i seng kl. 2 om natten. Det er jeg slet slet ikke vant til. Om aftenen fik min mor gæster, så jeg fortrak til køkkenet og fik lavet græskarmand. Undervejs i processen døbte jeg ham Igor. Da jeg var færdig skyllee jeg kernerne, da jeg hvade hørt de skulle være lækre som snacks. Jeg lod dem tørre natten over.

Torsdag bagte jeg kage til min lillebror, da han skulle bruge noget bestikkelse. Han har i denne uge været i praktik, og kunne godt tænke sig at få en læreplads ved firmaet. Hvad er en bedre kombi end håndværkere og kage? Jeg lavede også græskarkernerne færdige i dag. Det var ingen succes. De kom på en bradepande, fik puttet salt på og så ind i en forvarmet ovn på 200 varmluft i 12 minutter. Salten ville ikke rigtig hænge ved og så havde de en eftersmag af brændthed! De var ellers næsten ikke lysebrune. Har hørt man også kunne stege dem på panden, men det fik jeg ikke afprøvet.


Fredag stod den i humorens tegn. Vi var i går aftes inde at se Talle alene i verden. Åh, det var sjaw. Fantastisk bare at sidde og grine i halvanden time uden pause nærmest.

Resten af weekenden står på undervisningsplanlægning. Ikke det mest spændende, men sådan må det nu engang være. Hvis jeg er dygtig, hvilket jeg tvivler på, så skulle jeg gerne få lavet for resten af oktober og hele november.

knus
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar