mandag den 3. juni 2013

Bryllup

Hej derude.

Som faste læsere vil vide, var jeg til bryllup ved kærestens søster i lørdags. Lad mig starte med at slå fast at jeg fik rigeligt indenbords af både vådt og tørt, så gårsdagen blev brugt på selvmedlidenhed og pleje af min stakkels mave.

Derudover var brylluppet virkelig smukt. Parret blev viet ved breden af en sø i det skønneste solskin. Derudover gik der levende ænder og gave charmen et nøk opad. Det buldrede godt nok gevaldigt i det fjerne, men hverken regn eller torden viste sig på noget tidspunkt i løbet af dagen, aftenen eller natten.

Vi fik lækkert mad. Efter vielsen, der i øvrigt var meget kort (1 sang - vielse - 1 sang mere - slut!), var der reception med boller (med tandsmør), kedelige småkager, asti (mums) og bryllupskage. Uh, den var god. Lyse bunde med hindbærmousse og caramelcreme. Dog lidt for meget fondant, men nøj den var mums.

Under hele middagen var der tagselv-bord. Til forret fik jeg friske grønne asparges indrullet i skinke, lyst og groft brød og lækker tunmousse. Der var også melon med skinke og rejer, men det er jeg ikke så tosset med. Uh, hvor ville jeg gerne have opskriften på den tunmousse!

Til hovedret fik jeg frisk grøn salat, kylling svøbt i bacon, smørstegte kartofler med et eller andet grønt krydderi på og igen lyst og groft brød. Derudover var der oksesteg (der så kedelig ud), kyllingespyd, pastasalat, coleslaw, tzatziki og brun sovs. Nåh ja, og dressing til salaten.

Desserten var virkelig lækker. Den bestod af brownies med hjemmelavet vaniljeis og div. frugt. Jeg valgte jordbær, kirsebær, blåbær og banan. Det var så lækkert. Isen var dog en smule krystaliseret i midten, men smagte alligevel af mere. Fik dog ikke mere, da jeg ikke ville være bekendt at rejse mig midt under et indslag. Efter indslaget skulle der danses brudevals (kvart i 12) og herefter var desserten båret ud igen. Øv! Men pyt, jeg har nok ikke godt af det alligevel.

Hele aftenen blevet vores glas fyldt op, så aner ikke hvor meget jeg har drukket, men en del. Vinene var dog rigtig gode, selv rødvinen. Må lige have navnet på dem, det vender jeg tilbage med senere. Her er de så, links til vinene: Her er rødvinen http://preorder.fleggaard.dk/Default.aspx?ID=116&SID=SHOP8&GroupID=%3C!--@Server:Request.groupid--%3E&ProductID=SHOP8_500000770 og her er hvidvinen http://preorder.fleggaard.dk/Default.aspx?ID=116&SID=SHOP8&GroupID=%3C!--@Server:Request.groupid--%3E&ProductID=SHOP8_500014760

Herefter vil jeg næsten lade billederne tale for sig selv.
Jamen det er da så idyllisk, som det overhovedet kan være.

Det smukke brudepar. Ingen billeder af min kjole forresten, kæresten fik aldrig taget et. I må nøjes med det forvrængede billede i ruden (den lyserøde kjole).

Buketten.

Den lækre bryllupskage.

Den hjemmelavede gave. Det var den allersidste gave der blev pakket op. Den første kommentar fra brudeparret: "ej, vi har snakket om at vi mangler et billeder derhjemme med mere farve!". Jamen så er gaven da bare lige i skabet. Monogrammet tog lidt tid at lave, men mest fordi jeg var lidt ideforladt på det tidspunkt.

Dette er hele min svigerfamilie. På bagerste bænk (fra venstre): Lillesøster, svigermor og svigerfar. På bænken foran (fra venstre): Storebroderens gravide kæreste og storebror. De 2 gutter på bænken til højre (fra venstre): Den mellemste bror (min kæreste) og lillebror. Kvinden på billedet i midten: Den ældste storesøster. Brudeparret: Den yngste storesøster og hendes mand. Pigen forrest i billedet, er lillesøsteren fra første billede.

Jeg fik lakeret negle til dagens andledning. Lavet et matchende armbånd, som det var meningen jeg ville have blogget om før. Det kommer i morgen så!


kh

Ingen kommentarer:

Send en kommentar