onsdag den 16. januar 2013

Sprudlende latter og lidt skrig

Godaften.

Der er godt nok langt mellem mine indlæg for tiden. Det beklager jeg, men der går nok noget tid før jeg kommer op at køre på fuld kapacitet igen.

Her til aften har jeg hygget mig gevaldigt. Ikke fordi projektet har taget lang tid for mig, men der går nok et par dage før det bliver helt færdigt. For nogen tid siden så jeg et indlæg med farvede kugler. De var virkelig fine, og jeg ville gerne prøve selv. Det eneste man behøver er lidt frugtfarve, ballon og en solid omgang frostvejr. Og lige nu er forholdende atter tilbage til at prøve projektet i.
Jeg vidste mine forældre havde en ordentlig stk balloner liggende. Hvad jeg så bare ikke lige tænkte over, var at de kunne være mørnet, hvilket desværre var tilfældet. Det skabte dog alligevel en del glæde først at prøve at puste dem op, for dernæst at fylde dem med vand, og binde dem, uden at de sprækkede. Det blev til en del grinen, især da jeg tog den første "færdige" ballon i hånden, og kom til at ubryde: Sådan må et siliconebryst da føles som! Mine forældre mente dog at de ville være mere faste i det, og de har nok ret.
Da jeg skulle lægge dem udenfor, trillede den første ballon, og jeg blev derfor nødt til at grave en lille fordybning med den ene hånd. Det var en kold omgang - puhada. Da ballon nummer 2 skulle lægges, valgte den at springe mellem hænderne på mig, hvilket fik mig til at udbryde et skrig så stort. Bagefter kunne jeg jo selvfølgelig kun grine af det.

Nu sidder jeg så tilbage med smølfefingre af den blå frugtfarve, og håber på at kuglerne fryser som de skal, og Kong Vinter ikke slipper sit greb i lille Danmark lige foreløbig, så vi kan nyde den kommende vinterpynt i et stykke tid.

Billeder skal nok komme :)

Her er ideen hapset fra.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar