torsdag den 31. januar 2013

Billeder

Godaften.

Sidder og sorterer billeder. Hold da op jeg har mange. Også nogle jeg ikke har fået vist endnu. Det skal jeg nok hurgtigst muligt få lavet om på. Nu vil jeg hænge vasketøj op, sortere den sidste stak billeder og derefter krybe i seng.

kh
Simone

ps.
Mit nok korteste indlæg nogensinde, hvad sker der?

mandag den 21. januar 2013

Sprudlende latter og lidt skrig - del 2

Godaften.

Jeg lovede jo at komme med en opdatering på mit iskugle-projekt.

Det gik ikke helt som forventet. Mine balloner var simpelthen alt for skrøbelige. Den første ballon døde i løbet af natten, og efterlod ikke andet end et hul med lidt blå kanter og resterne af ballonen. Den anden fik jeg prikket hul på dagen efter. Men jeg vil sige til mit forsvar at den virkede frossen. Det var den sådan set også, men den var hul, så den er lidt skrøbelig. Mit bud er, at det yderste lag er frosset, og der så er gået hul i bunden, hvor det resterende vand så er sivet ud af. Der varnemlig ingen synlige huller i ballon, inden jeg ødelagde den. Og ja, jeg ved godt ballonen selv skulle gå i stykker, når kuglen er gennemfrosset, men jeg vidste jo ikke hvordan mine mørnede ballon ville opføre sig. Hmm, jeg må nok hellere investeret i nogle nyere balloner!




kh
Den snotforkølede Simone

fredag den 18. januar 2013

Give away og udsalg hos WellNails

Halløjsovs derude.

Så fik computeren overfaldet mig igen. Jeg opfangede en give away hos WellNails, da hun har fået 300 likes på facebook. Jeg har desværre kun 1 af hendes lakker, men den er også lækker. Kunne godt tænke mig nogle flere, derfor har jeg lige smidt lidt lodder i puljen. Hun har desuden også 10% i webbutikken til søndag kl. 21. Den er at finde lige her.

Hun har 3 priser på højkant. 1.præmien med hendes nyeste trio "Legen-" "wait for it" "-dary" og "The Gentlemen" og "The Robin" som er henholdsvis 2.- og 3.præmie. Listet i samme rækkefølge herunder.
 


Vil du også være med, så klik herhen.

kh
Simone

onsdag den 16. januar 2013

Sprudlende latter og lidt skrig

Godaften.

Der er godt nok langt mellem mine indlæg for tiden. Det beklager jeg, men der går nok noget tid før jeg kommer op at køre på fuld kapacitet igen.

Her til aften har jeg hygget mig gevaldigt. Ikke fordi projektet har taget lang tid for mig, men der går nok et par dage før det bliver helt færdigt. For nogen tid siden så jeg et indlæg med farvede kugler. De var virkelig fine, og jeg ville gerne prøve selv. Det eneste man behøver er lidt frugtfarve, ballon og en solid omgang frostvejr. Og lige nu er forholdende atter tilbage til at prøve projektet i.
Jeg vidste mine forældre havde en ordentlig stk balloner liggende. Hvad jeg så bare ikke lige tænkte over, var at de kunne være mørnet, hvilket desværre var tilfældet. Det skabte dog alligevel en del glæde først at prøve at puste dem op, for dernæst at fylde dem med vand, og binde dem, uden at de sprækkede. Det blev til en del grinen, især da jeg tog den første "færdige" ballon i hånden, og kom til at ubryde: Sådan må et siliconebryst da føles som! Mine forældre mente dog at de ville være mere faste i det, og de har nok ret.
Da jeg skulle lægge dem udenfor, trillede den første ballon, og jeg blev derfor nødt til at grave en lille fordybning med den ene hånd. Det var en kold omgang - puhada. Da ballon nummer 2 skulle lægges, valgte den at springe mellem hænderne på mig, hvilket fik mig til at udbryde et skrig så stort. Bagefter kunne jeg jo selvfølgelig kun grine af det.

Nu sidder jeg så tilbage med smølfefingre af den blå frugtfarve, og håber på at kuglerne fryser som de skal, og Kong Vinter ikke slipper sit greb i lille Danmark lige foreløbig, så vi kan nyde den kommende vinterpynt i et stykke tid.

Billeder skal nok komme :)

Her er ideen hapset fra.

kh
Simone

søndag den 6. januar 2013

Maskebal

Halløjsa.

Nu er vi ved at være en uge inde i det nye år, og første kreaprojekt er allerede blevet færdig. Min lillebror fik før jul en invitation til galla på sin efterskole, hvor dresscode var masker. Jeg vidste min veninde havde lavet masker her, og så tilbød jeg at lave en maske til mine lillebror, da jeg vidste hvor simpelt det egentlig var. Jeg brugte dennevideo som inspiration. Jeg brugte dog kun 5 stykker sølvpapir, men 2 lag papmache.

Og her er resultatet så. Den blev rød og blå efter ønske fra "kunden". Den blå er dog blevet utrolig mørk, hvilket ærger mig lidt. Men sådan må det nu engang være. Kan dog glæde mig over, at den rigtige belysning får den til at fremstå mere blå.


kh
Simone