søndag den 11. november 2012

Sådan en øv-dag

Godaften.

Dagen i dag har været med blandede følelser. Det var dog først efter middag det gik sådan rigtig galt! (Endnu et teksttungt indlæg - det er ved at blive en vane!)

I dag holdt vi julefest i svømmeklubben. Måske lige tidligt nok på året, men fordi vi var lidt sent ud, blev det nødt til at være allerede nu, da børnene også har juletræsfester i deres andre sportsgrene. Vi havde delt dagen op i 2, så der ikke var så mange børn af gangen. Kl. 10 startede stævnet for aldersgruppen 2005 og opefter. Det var her mine 4 børn var blevet tilmeldt (godt nok ikke mange, når jeg 41). Bagefter var der juletræsfest for alle børnene. Efter festen var det så 2004 og ældre der skulle svømme. Da jeg ingen børn havde der, fik jeg lov til at tage hjem, hvilket ikke gjorde spor. På vej hjem skal jeg under en vej hvor der køres temmelig stærkt. På den anden side af viadukten står der 6-7 drenge. Nåh ja, det skal de da også have lov til, og der tager dagen så en dårlig drejning. Fordi jeg skal op en en smal bakke (de der, der beregnet til barnevogne med trapper imellem sliskerne), går det meget langsomt, men de er mulige at cykle op af. Jeg skal dreje skarpt til venstre lige når jeg kommer op, og derfor går der lige 5 meter før man kan sætte farten op igen. Dette udnytter en af drengene, som står med en kæmp i hånden. Han syntes åbenbart det var sjovt at banke den i ryggen på mig. Heldigvis for mig var grenen rådden og knækkede der, da den ramte mig. Det betød at slaget ikke rigtig gjorde ondt, men hold kæft jeg blev sur, undskyld mit sprogbrug. Normalt kan jeg godt være konfliktsky, men der tog fanden lige ved mig. Jeg standsede cyklen vendte mig om og sagde: "Hvad fanden skulle det gøre godt for? Man slår sgu da ikke bare folk som ikke har gjort nogen noget." Men mente så at grenen bare var faldet ned. Ja goddag mands økseskaft. Kan da udemærket mærke om den kommer ovenfra eller for siden. Jeg tænder endnu mere af og forklarer dem, at jeg havde set en af dem stå med en gren, da jeg kom cyklende. De begynder at grine og siger på bedste perkerdansk (undskyld generaliseringen, men er stadig ikke lige kommet mig over det): "Så fuck da af med dig." Jeg kan jo godt mærke slaget er tabt, og gør mig parat til at cykle videre, mens jeg siger de burde opføre sig bedre, og ikke slå sagesløse mennesker. De bliver ved med at grine, og gentagende gange sige jeg skal fucke af. Ej, sådanne unge er bare totalt ude for pædagogisk rækkevide. Skide lømler. Først bagefter tænker man over hvad der kunne være sket. De kunne jo have slået mig i jorden så let som ingenting. Heldigvis havde de det da lidt mere i munden end i kroppen.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg at spise den slikpose, jeg havde fået i "løn". Fyldt af farvestoffer, det er hvad den er. Jeg blev lige pludselig umådelig træt, og lagde mig ind for at læse/sove. Jeg sov 2 timer, vågnede og sov yderligere en time. Herefter stod jeg op og spiste aftensmad (yay for rester og mikrobølgeovne). Har set en disneyfilm (Klokkeblomst) på disneychannel, og overvejer at gå i seng igen. Har det virkelig skidt nu. Har kvalme, hovedpine, ondt i maven og er stadig mega træt.

Tænk at en weekend kan udarte sig så forskelligt.

I går havde jeg den hyggeligste dag sammen med vores vennepar. De spurgte fredag om jeg ikke kunne tænke mig at få besøg lørdag. Det kunne da være rigtig hyggeligt, så det ville jeg gerne. Stod tidligt op (!) for at gøre rent og købt lidt ind. De kom omkring middag, og vi hyggede os nogle timer. Så blev jeg inviteret på aftensmad, jamen det er jo luksus. Han futtede ud at handle og hun og babyen blev hos mig. Vi fik rigtig snakket en masse (pige)ting igennem. Det var så hyggeligt. Vi tøffede over til dem omkring kl. 5 og begyndte så småt på aftensmaden. Lillepigen blev puttet, og vi satte Twilight 4.1 på. De skal i biffen på torsdag for at se part 2, så det var lækkert nok lige for dem at få den opfrisket, og jeg havde ikke set den før (har set de 3 første, samt læst bøgerne på engelsk). Mens de er væk, skal jeg passe lillepigen i et par timer. Hun sover nok bare, som hun plejer på det tidspunkt, men jeg skal bare lige sørge for hun ikke mangler sin sut. Lækker for dem hun bare sover igennem fra 6 til 6. Jeg glæder mig :)

kh
Simone (altid godt at slutte med noget positivt)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar