torsdag den 11. oktober 2012

Lidt forskelligt

Godformiddag derude.

I tirsdags var jeg på posthuset for at hente en vase. Den er bare gudesmuk. Hvordan jeg fik fat i den? Jo, blev ringet op af en irriterende telefonsælger fra Aller sidst i August. Hun ville gerne sælge mig magasinet mad og bolig i 3 måneder, med en lille gave ved. Hele pakken havde en værdi af 400, men jeg kunne få det for 200. Hmm, jeg slog til, men mest fordi jeg vidste at jeg ville få en smuk vase. Og er den ikke skøn? Det er desværre den mindste vase (17cm), men den er selvfølgelig bedre end ingenting :)

I går var jeg til møde i svømmeklubben. Mødet i sig selv tog egentlig ikke så lang tid, men ting der skulle ordnes og snakken bagefter tog lidt lang tid. Jeg var i hvert fald først hjemme 20 i 11. Puh, det var sent, men skulle alligevel lige forbi facebook, bare for at falde lidt ned. Her lå en dejlig lille besked fra Club Matas om, at mit spørgsmål havde været en af vinderspørgsmålene, da de havde haft en hårekspert på besøg, så jeg havde vundet 3 valgfri produkter fra deres nye stylingserie. Jeg skrev straks tilbage, at jeg gerne ville modtage volume powder, curl cream og heat protection spray, så det glæder jeg mig meget til at modtage.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar