onsdag den 31. oktober 2012

Lækkerier til mig

Godeftermiddag.

Lige om snart står det på svømning for mit vedkommende. Jeg har fået en veninde til at køre mig derned, samt køre mig ned på togstationen, når jeg er færdig med at arbejde. Jeg skal til samtale på min praktikskole i morgen, og skal derfor ned til mine forældre i aften. Far har så lovet at hente mig på stationen, når jeg ankommer engang i aften.

I mandags kom min gave fra Matas. Har skrevet om hvordan jeg vandt præmien her, så vil egentlig ikke sige så meget mere end det nok er den største organza-pose jeg nogensinde har set!


Jeg er medlem af en side på facebook, hvor folk bortgiver ting og sager, som stadig er brugbare, men bare vil smide ud. I mandags blev der lagt nogle lamper op, som jeg syntes så rigtig fine ud som hyggelamper i en gang el.lign. Det viser sig så at jeg har været så heldig at få fat i 4 Herstal-lamper for en spadsertur på 10 minutter. Det er da lækkert. Hvad jeg har kunne slå mig op til, skulle 2 af lamperne endda være med justerbart lys, men det bliver jeg nok først sikker på, når der kommer pære i og sat strøm til.


kh
Simone


mandag den 29. oktober 2012

Bachelor

Godaften.

Advarsel - endnu et teksttungt indlæg!

Jeg har været til min første bachelorvejledning i dag. Det gik ikke helt som håbet, hvis man kan sige sådan. Havde en eller anden ide om at jeg ville have en næsten færdig problemformulering, da jeg gik derfra, men der blev jeg snydt. Vi kom vidt omkring, og endte ud i noget, som egentlig ikke handlede så meget om det jeg havde i tankerne. Det kommer det måske til, når jeg har fået bevæget mig lidt mere ind i stoffet, men lige nu ser det ikke sådan ud.

Mine tanker har kredset meget om undervisningsdifferentiering. At kunne udnytte den enkelte elevs potentiale, lige præcis hvor de er, lige i øjeblikket. Jeg kom så tilfældigvis til at snakke om at jeg så billedkunst mere som et dannelsesfag end uddannelsesfag. Den bed mine vejledere mærke i, og så drejede snakken sig i den retning. Så lige nu er jeg inde på noget der hedder: Hvad er billedkunst? Samt noget med dannelse vs. uddannelse. For tiden kører der en debat om at dannelsesbegrebet i folkeskolen har været helt forfejlet, så den debat syntes de var super god at tage med. Og så bliver det et eller andet med hvordan det her dannelse eller uddannelse kan udfolde sig inden for de billedkunstlige rammer. Tankerne kværner bare rundt i hovedet på mig.

Synes selv jeg er lidt presset for tiden. Jeg har kun lige fundet ud af hvor jeg skal i praktik henne, ergo har jeg ikke fået forberedt noget endnu. Jeg skal ud at snakke med dem på torsdag, hvilket jeg glæder mig til. På onsdag skal jeg til møde med min praktikvejleder. Her skal jeg lige så stille starte op på praktikrapporten, hvilket jeg ikke lige kan overskue, da jeg jo ikke har snakket med praktikstedet endnu.  Jeg skal have fundet ud af hvilke af de 7 indholdsområder jeg skal have med, hvilket jeg er lidt blank for lige nu. Hmm, det må gå som det går. Det bliver også lidt hektisk at komme hen til praktikskolen. Jeg skal direkte fra arbejde onsdag aften ned til stationen, for at komme til Sønderborg. Der lander jeg ca. kl. 21. Godt jeg har en veninde der vil køre mig, for det kan umuligt nås på cykel. Torsdag morgen skal jeg så cykle ud til skolen, det stresser mig gudskelov ikke. Fredag tager jeg igen til Sønderborg, hvor kæresten og jeg så sætter turen mod Esbjerg igen. Selvom vi skal have en hyggelig weekend sammen, skal jeg stadig have forberedt mit gruppearbejde til om fredagen. Ved nemlig ikke lige om jeg får tid til det i løbet af ugen + mine medstuderende også lige skal have tid til at læse det jeg har skrevet, inden vi mødes. Nåh ja, og ugen efter skal vi fremlægge hvad vi har tænkt os med praktikken, samt lige aflevere vores bachelorproblemformulering. Stresset, ja sådan føler jeg mig lige nu. Samtidig med alt det her, skal jeg også planlægge min praktik, samtidig med at jeg har for øje hvad jeg skal bruge af empiri til bacheloren. Argh.

Apropos bachelor. Er der nogen der er abonnent på bladet Folkeskolen? De sidste par gange har der været nogle artikler, hvor hele dannelsesideen i folkeskolen er stillet til debat. Dem vil jeg meget gerne have fingre i. Er der nogen der vil låne mig deres eksemplar? I det nyeste blad er der fx en artikel af Per Fibæk kaldet kompetencer versus dannelse, mine vejledere mente var et must, at jeg læste.

kh
Simone


lørdag den 27. oktober 2012

Aqua Convention

Godaften derude.

Advarsel: Dette indlæg er meget teksttungt, og uden billeder overhovedet!

Beklager jeg ikke har lavet et indlæg i en hel uge, men der har ikke rigtig været så meget at skrive om. I torsdags havde jeg noget gruppearbejde, ca. en halv dagsrejse væk. Det var dog meget hyggeligt, og vi har allerede aftalt en ny dag, hvor vi skal have nogle delelementer klar. Det skal nok blive godt.

I dag har jeg været til DGI´s Aqua Convention i Svømmestadion Danmark, Esbjerg. Jeg valgte kun 4 aktiviteter, da jeg ikke lige syntes der var andet der tiltalte mig. Desuden skulle vi også selv stå for forplejning, og jeg er for nærig til at købe dyr mad i div. cafeteriaer, og en madpakke der har ligget i en godt sammenrystet taske i en varm svømmehal er bare ikke lige sagen. Derfor valgte jeg kun aktiviteter fra 13-16.40. Det viste sig så bagefter at vi faktisk fik mad alligevel! Sagen uvedkommende, tilbage til aktiviteterne.
Det første jeg var til hed kreativ svømmeundervisning. Det var rigtig hyggeligt, men egentlig ikke super meget nyt i det. Der var en opvarmningsleg jeg ikke havde set før, samt nogle nye måder hvorpå man kunne bruge søhestene, men ellers intet nyt under solen. Og ja, jeg kalder dem søheste, andre søpølser og andre igen orme. Orme er bare noget af det klammeste man kan kalde dem. Jeg forbinder det med regnorme, som jeg kan få helt kuldegysninger af bare ved tanken. Til dem der kalder dem søpølser, ved I hvordan et sådan væsen ser ud? Ikke just charmerende. Så kan vi ikke bare holde os til søheste, eller det mere kedelige rør. Eller hvis vi skal have et smil på læben hver gang de skal bruges, skal vi kalde dem det samme som tyskerne: ein wassernudel. Det er da for hygsomt.
Det næste var Splash n'Adventure. Her var der sammensat et helt eventyr, hvilket var super fedt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve engang selv at lave for ungerne. Det tog ca. en halv time (2 eventyr), og der var bare gang i den, pånær da vi lige fik en opgave med at bygge et skib der kunne "indeholde" os alle sammen (vi var en 16-18 stykker). Men vi fik bygget skibet og skudt piraten i sænk.
Den næste aktivitet var bare for mærkelig. Jeg havde meldt mig til Moderne dans og bevægelse i vand. Troede det var noget i ala zumba, bare med dans i retning ala musikvideo eller sådan noget. Det var så bare virkelig spirituelt (nok den bedste måde at forklare det på). Det var noget med at finde ind i sig selv, og udtrykke sine indtryk gennem kroppen. Virkelig grænseoverskridende med tendens til det mærkelige, men jeg gennemførte da.
Det sidste jeg havde meldt mig til var Aqua Zumba. Jeg tænkte, zumba er sjovt, så må aqua zumba da være dobbelt så sjovt, da det jo kombinerer vandet som jeg elsker. Det var bare en fiasko uden lige. For det første ville de have os til at synge med på div. omkvæd, hvilket jeg slet ikke lyttede efter, da det var svært nok at følge instruktørerne. Det var bestemt ikke fordi de var dårlige, heller ikke til at signalere hvad vi skulle, men mere fordi der var alt for meget fart på. Mange af bevægelserne kunne man slet ikke nå at lave i vandet. Retningsskiftende var simpelthen alt for hurtige. Det var sådan lidt øv, og mine ankler og skinneben gjorde lidt ondt bagefter. Så var det godt at man kunne bruge alt den tid i badet man havde lyst til, og bagefter sætte sig ind i saunaen. herefter var der lige 20 minutters cykeltur hjem.

Jeg er godt kvæstet nu, hvis I ikke allerede havde fornemmet det. Jeg kæmper med at holde øjnene åbne nu, og lige om lidt smutter jeg også i seng. Grunden til jeg ikke allerede er tørnet ind var pga. en film i tossekassen. En film jeg så rigtig meget som teenager, men desværre blevet stjålet fra mig, første gang vi havde indbrud. Øv øv, men dejligt lige at få den genopfrisket.

Natte nat
/Simone

søndag den 21. oktober 2012

Skal vi spille?

Godformiddag.

I torsdags var jeg som bekendt i Kolding med en veninde. Først tog vi i storcenteret, og bagefter søgte vi ind mod centrum. De havde overraskende mange genbrugsforretninger, og vi besøgte alle dem vi kom forbi. Det var nok de mest kedelige butikker jeg nogensinde har været i. Der var intet der fangede mit øje, pånær 1 ting! Jeg så det, og var slet ikke i tvivl om, at det skulle jeg da eje. Et vaskeægte trivial pursuit, og så til kun 39 kroner. Godt nok er spillet for børn, men kan informere om at spørgsmålene ikke er lige lette, trods der står det er for aldersgruppen 6-10 år. Jeg skulle helt hen til kort 5, før jeg kunne svare rigtig på alle 6 spørgsmål på én gang! Nu skal jeg så bare lige finde en der gider at spille med mig.

En ting der ærgrer mig en smule er ostene. Jeg har altid syntes det var hyggeligt med de der plastikoste der skal i hjulene, dengang mine forældres spil blev hevet frem i barndommen. Her er det store puslespilsbrikker. Det er da også fint nok, når det nu er børneudgaven, men det andet er nu hyggeligere.

kh
Simone

lørdag den 20. oktober 2012

Sådan bor mit neglelak

Godaften.

I går var jeg en tur forbi Tiger. Her havde de kasser med 10 rum for 60 kroner. Desværre havde de kun 1 kasse tilbage. Men den er stadig bedre end intet. Vil dog gerne have en kasse eller 2 mere. De er da meget fine. I hvert fald pænere end en normal brun papkasse, som den jeg bruger nu. Jeg har formået at putte 61 lakker i, så en mere er nok. Har dog også en masse småting, såsom rhinsten, neglefile, stampingplader osv, som jeg kunne fylde i kasse 3.

Venstre side. Den øverste store skuffe indeholder Essier, mens den nederste huser alle mine tynde runde flasker. Det er mærkerne Gosh og Cool Cos. Øverst i den lille skuffe ligger mine indies. 2 fra Paris Sparkle og 1 fra danske Well Nails. Nedenunder har jeg gemt 2 Color Club og 2 fra Kiko.
Midten. Øverste skuffe indeholder den anden halvdel af mine Essier, pånær 3. 2 af dem regner jeg med at sælge, og den tredje blander jeg kun af, så den er ikke lige så "vigtig". Skuffen under huser 4 China Glaze og 2 Sinful Colors. De har en lidt underlig flaskeform!
Højre side. Øverste skuffe er base, topcoat, suspensionbase, mat toplak og peel off basecoat. De er nemme at på fat i, trods man lige har lagt lak. Nedenunder ligger alle mine H&M-lakker, samt 2 fra Tony Moly. Øverst yderst ligger mine 3 By-K (som jeg endnu ikke har fået prøvet), og nedenunder 4 fra Essence.

kh
Simone

tirsdag den 16. oktober 2012

Og så vandt hun lige igen

Hallo derude.

Ja, du læste rigtigt nok. Jeg har endnu engang været heldig. Det er efterhånden slået fast for flere år siden, at jeg er heldigere end de fleste. Har nærmest vundet alt mellem himmel og jord. I forgårs var det så mere neglelak! Det var hos passion4polish denne gang. Jeg vandt endda deres 1.præmie, som bestod af Essence: Peal Off Base Coat samt en glimmerlak fra samme mærke, der hedder Party Princess. Glimmerlak er rigtig svært at fjerne, da glitterstykkerne river vattet i stykker, derfor er et par piger kommet op med foil-metoden, der går ud på at fugte et stykke vat (eller andet) med neglelakfjerner, og derved omvikle med staniol i 5 minutter. Så er lakken lige til at fjerne. Det er dog ikke super godt for huden rundt om neglene, så derfor er flere forskellige firmaer kommet op med en special base coat til glitterlak, der gør at du bare kan pille det af, uden at beskadige neglen, som man normalt gør, når man piller. Jeg glæder mig til at prøve det. Efter sigende skulle det mest bestå af noget trælimsagtigt noget. Jeg har selv forsøgt med hobbylim, og det virker rigtig effektivt. Der er bare et minus. Limen beskytter ikke længere mod gule negle, så jeg glæder mig til at prøve om denne basecoat har en ekstra lille ingrediens iblandet, så jeg stadig får denne beskyttelse.

I dag har jeg ikke fået lavet så meget. Jeg har efterårsferie, og hygger derfor hjemme hos mor og far. De har dog stadig arbejde, men så er vi bare sammen om aftenen. Jeg har dog fået hængt vasketøj op, jeg kan jo lige så godt hjælpe til, når jeg nu alligevel er hjemme. Har også fået lamineret mit memorispil, så nu kan det bruges i svømmehallen. Kunne forestille mig at børnene bliver ellevilde med det :)

kh
Simone

torsdag den 11. oktober 2012

Lidt forskelligt

Godformiddag derude.

I tirsdags var jeg på posthuset for at hente en vase. Den er bare gudesmuk. Hvordan jeg fik fat i den? Jo, blev ringet op af en irriterende telefonsælger fra Aller sidst i August. Hun ville gerne sælge mig magasinet mad og bolig i 3 måneder, med en lille gave ved. Hele pakken havde en værdi af 400, men jeg kunne få det for 200. Hmm, jeg slog til, men mest fordi jeg vidste at jeg ville få en smuk vase. Og er den ikke skøn? Det er desværre den mindste vase (17cm), men den er selvfølgelig bedre end ingenting :)

I går var jeg til møde i svømmeklubben. Mødet i sig selv tog egentlig ikke så lang tid, men ting der skulle ordnes og snakken bagefter tog lidt lang tid. Jeg var i hvert fald først hjemme 20 i 11. Puh, det var sent, men skulle alligevel lige forbi facebook, bare for at falde lidt ned. Her lå en dejlig lille besked fra Club Matas om, at mit spørgsmål havde været en af vinderspørgsmålene, da de havde haft en hårekspert på besøg, så jeg havde vundet 3 valgfri produkter fra deres nye stylingserie. Jeg skrev straks tilbage, at jeg gerne ville modtage volume powder, curl cream og heat protection spray, så det glæder jeg mig meget til at modtage.

kh
Simone

tirsdag den 9. oktober 2012

Lidt efterårspynt

Godformiddag.

I går kom der en længe ventet pakke. Eller længe og længe, det er 1½ uge siden jeg købte varerne, men ville så gerne i gang, derfor længe ventet. Det var egentlig et projekt jeg startede sidste efterår, da jeg fandt en sælger på hjemmesiden etsy der lavede det samme. Syntes dog prisen var alt for dyr, og derfor besluttede jeg mig for at lave det selv. Perlerne har så ikke lige været nemme at fremskaffe, derfor har projektet kørt så længe. Jeg har bestemt mig for at jeg skal have bestilt en portion perler mere, da de 40 jeg fik, egentlig ikke rakte så langt som håbet. Det kræver dog også lige at jeg får samlet nogle flere "hatte". Perlerne fandt jeg forresten her.
Jeg ville egentlig gerne have lagt dem på et aflangt zinkfad eller et fad lavet af glas, men sådan et ejer jeg desværre ikke. Kunne ellers have været rigtig hyggeligt...
... så derfor er mit tv-bord blevet forvandlet til dette. Det bliver træls at tørre støv af, kan jeg allerede nu fortælle!

I dag står den på specialpædagogik, jeg kan bare ikke finde den artikel vi skal læse, så jeg har ikke rigtig mulighed for at forberede mig. Det er noget æv. Efter skole skal jeg på posthuset og hente en vase. Yay, glæder mig til at se den :)

I morgen skulle jeg egentlig vaccineres for 2.gang med hpv-vaccinen, men blev ringet op her til morgen, hvor jeg blev fortalt lægen var blevet syg, og de derfor ikke måtte vaccinere, nu hun ikke var der. Men de ville ringe lige så snart hun blev frisk igen. Det er da service.

kh
Simone

torsdag den 4. oktober 2012

Brystkræft

Godeftermiddag derude.

Nej, jeg har ikke fået kræft, bare rolig. Jeg vil dog bare vise hvad jeg sad og lavede på mine negle i går, da det gik op for mig at Oktober er international brystkræft-måned.

I går blev jeg inspireret af en blogpost hos Maria, og valgte derfor også at lege med pink. Her er mit bidrag til Breast Cancer Awareness.
Et lag Essie: Ballet Slippers og 2 lag China Glaze: Preppy Pink. Den kunne godt have tålt et lag mere, men kl. halv 1 i nat orkede jeg ikke mere! Jeg skulle jo også op i skole i dag. Havde dog ikke lige set at undervisningen var rykket til 10.30, så jeg mødte ind lidt i 10. Øv, kunne godt have brugt lidt længere tid i min seng.
Farven er rigtig svær at tage billeder af. I nat var den nærmest orange, her på billedet er den mest fersken, men i virkeligheden er den mest lyserød med et strejf af fersken, lidt ovre i noget ala lys laks. De klare rhinestones har jeg selv lavet mønster/logo med.

Som en lille sidebemærkning, nu hvor vi er ved kræft, kan jeg fortælle at jeg på onsdag skal have step 2 af hpv-vaccinen. Så unge kvinder (årgang 1985-1992), er I ikke allerede begyndt så kom i gang. Den er gratis indtil udgangen af 2013.

Senere i dag står den på afløsning af 3 letøvede hold (1½ time). Har jeg lyst, nej egentlig ikke. Men vejret er ikke lige så slemt som i går, så jeg skal nok klare at komme derud.

kh
Simone

tirsdag den 2. oktober 2012

Min præmie

Godaften.

I søndags vandt jeg 2 valgfri lakker hos Dr. Fierceness. Jeg var så heldig at de allerede kom i dag. Glæder mig til at få dem prøvet. Jeg har allerede fundet ud af hvad jeg skal lave med min Bikini so Teeny. Der skal laves en graduering med Lapis of Luxury. Ved ikke helt hvornår det bliver, da jeg også skal have lavet angry birds negle til min fars fødselsdag i næste uge. Skifter typisk kun lak 2 gange i ugen. Må lige se hvornår jeg får det presset ind. Men her er de i hvert fald.


I morgen skal jeg i genbrug med en veninde. Det glæder jeg mig til. Lige pt har jeg ikke lyst til svømning i morgen, men det har måske noget at gøre med at jeg også har sagt ja til hold de næste 2 torsdage, så jeg ved det bliver hårdt. Hmm, men kan jo godt bruge pengene, samt have lidt afveksling i aldersgruppen af svømmeglade børn.

kh
Simone