tirsdag den 29. maj 2012

Træt

Hej igen.

Jeg er ganske udemærket klar over det er sent, og at jeg burde gå i seng. Det sker også ganske kort efter dette indlæg! Jeg har dog været temmelig energiforladt hele dagen. Min egen forklaring er at 2 skriveuger lige i rap er overstået. Dog kan jeg ikke hvile på laurbærene, da jeg skal have færdiggjort min udstilling, samt terpet terpet og terpet lidt mere rent fagsprogsmæssigt. Jeg har dog også hygget mig en smule i mine skriveuger. Jeg er bl.a. påbegyndt et større projekt indeholdende tomme toiletrullerør og køkkenrullerør. Mere om det senere, da det også er et temmelig langsommeligt projekt. Dog har jeg ikke rigtig været ude, så det er lidt øv, det nu bliver koldere.

Efter at have afleveret opgave i dag, tog jeg over på den anden matrikel, hvor vi har billedkunst, for at tilbringe lidt kreatid med min veninde/klassekammerat. Jeg fik malet lidt, hvilket godt nok også tog tid, men jeg er også næsten færdig. Da jeg har brugt meget hvidt, er billedet rigtig koldt, derfor den skrigende hårfarve. Det er simpelthen for at gøre billedet mere afbalanceret.






Og så har jeg igen leget med neglelak. Denne gang har jeg prøvet min nye Essie - Lapis og luxury. Det tog 3 lag før den var farvetæt. Som tip brugte jeg min depend nr. 299 (farvetæt ved 1-2 lag). De 2 farver er meget ens. Der kan dog godt ses forskel. Jeg synes neglene var lidt kolde, når det nu var så dejligt varmt udenfor, så jeg puttede China Glaze - Treasure chest på. Jeg toppede med Matte about you, da jeg har opgivet den anden toplak jeg ejer. Den er skrækkelig! Dette gjorde dog at farveforskellen mellem de to blålilla forsvandt. Det er stort set umuligt at skille dem ad. Det er dog svært at fange, da jeg jo har puttet glitter på toppen. Jeg tror det hjælper at forstørre billederne (ved at klikke på dem).


Over and out
Simone

2 kommentarer: