torsdag den 3. maj 2012

Flere projekter i støbeskeen

Jeg er lige i øjeblikket i gang med mange projekter, dog har 2 projekter min opmærksomhed i forhold til de andre. Det ene vil jeg ikke fortælle så meget om, udover at at jeg skal bruge en masse af dette
og dette

Det andet projekt, som jeg er halvvejs igennem, startede med inspiration fra en anden blog. Tror nok jeg har fortalt jer om de kæreste tyl-pomponer. Jeg har været i gang med at lave en selv, og nu mangler jeg bare en mere, da jeg skal bruge dem til mit Toadette-cosplay. Hvad jeg skal bruge dem til, kan du se på sidste billede.
Jeg har på ebay købt 15cm x 28m tyl rullet på spole. Jeg startede med at klippe 14 meter af og halvere det på langs så jeg havde 2 stykker på 7,5cm x 14 m. Disse 2 stykker halverede jeg igen på langs, og disse 4 stykker blev også halveret på langs, så jeg endte ud med 8 stykker på ca. 2cm x 14m og så var det bare at rulle rundt på min hjemmelavede pomponmaker aftegnet af en cd og en rulle tape. Efter at have klippet op og bundet med bomuldssnor, blev der tilføjet en elastik.




Skal også have en pompon i den anden fletning, som så ikke lige er lavet, da det skulle gå hurtigt i går aftes.

Som afsluttende bemærkning kan jeg sige, at den var et helvede at klippe op. Både da tyllet skulle halveres, men bestemt også da det hele var rullet på pappet. Det holdt hårdt. Måske jeg skulle få mine sakse slebet?

kh
Simone


Ingen kommentarer:

Send en kommentar