søndag den 29. april 2012

Opdatering på div. projekter

Som lovet for et par dage siden kommer her et par billeder.

Jeg vil starte ude med min Toadettehat, som endelig er færdig. Det har taget utrolig lang tid, mest pga. tørretid og farveblanding, der har været temmelig svær. Alt i alt har hatten fået 6 lag maling, 8 de steder hvor der er hvide cirkler. I skal heller ikke snydes for et billede af hvordan jeg har misbrugt køkkenbordet :)
For øvrigt et lille tip. Tallerknen jeg har blandet på er dækket af film. Så kan jeg bare trække filmen af og vaske tallerknen, uden at skulle tænke på tørret maling. Jeg slipper altså for at skrubbe helt vildt. Den grønne plastikpose har jeg brugt til overnatning af malingen. Et fugtigt stykke køkkenrulle og så i lufttæt pose, så er malingen stadig våd dagen efter, og klar til brug.


Fra hat til kjole. Jeg skrev i forgårs om bøvlet med at sy det hvide satinbånd på kjolen. Det billede skal I heller ikke snydes for. I øvrigt var det florlette stof et helved at arbejde med. Det er vist meget godt at ingen får bagsiden at se! Indenunder skal jeg have en hvid top, da den lige er udringet nok. Jeg skal også have syet en rød vest med gult kantbånd og selvfølgelig min meget omtalte taske. Det er lige om lidt mine forældre har sølvbryllup, så jeg tager hjem dagen før, og så kan jeg bruge dagen i selskab med mors symaskine. Glæder mig så meget til den er færdig :)

Nu hvor vi er ved alt dette cosplay, så vil jeg også lige vise jer de sørgelige rester af mit elskede j-poparmbånd. Det kan godt være det er i stykker, men jeg nægter at smide det ud. Det skal i min kalender, som reminder om en fantastisk weekend.


Samplingforløbet i skolen er slut, men jeg vil da gerne lige vise jer, hvad der kom ud af min videre sampling fra dette indlæg. Jeg tror der skal et element mere på, men det er ikke et jeg besidder, så det skal jeg have lokket ud af en klassekammerat.
 Uden lak

Skulle lige være roteret en gang med uret, kan jeg se
Med lak

Og så til noget som er ved at være en vane - nyt neglelak. Jeg kunne ikke dy mig da jeg var i matas i torsdags. Jeg har længe sukket efter Depend nr. 299. Da de så havde neglene i fokus denne uge og derfor gav 25% på alt til neglene, så kunne jeg da slet ikke lade være. Da jeg så også fik mit nye dottingtool ind af døren samme dag, så tror jeg næppe det var en tilfældighed mere. Den gik dog i stykker da jeg var ved at dotte min højre hånd. Det var godt nok hurtigt, så nu vil jeg lige have fat i sælger på ebay!
Jeg er ved at være voldsom træt af min toplak. Som I kan se på billedet, så er der en masse mærker i. Det kom om natten fra mit hår, men toplakken blev vel at mærke lagt på omkring kl. 20, så den burde da virkelig være størknet. Jeg syede endda kjolen bagefter, og der var ingen problemer. Jeg forstår det simpelthen ikke, men så håber jeg bare at jeg får en  seche vite top coat i fødselsdagsgave, sådan lige om lidt :)
Base: Depend nr. 299
Blomster: Depend nr. 195
Midte: Depend nr. 248
Toplak: Sally Hansen Double duty


Slutteligt har jeg en lille bøn til jer kære læsere. Vil I stemme på mig i Matas' neglekonkurrence? Det foregår på facebook (link her). Jeg har i skrivende stund 13 stemmer. Det er mig med vintergækkerne, som jeg har vist her.

kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar