onsdag den 7. december 2011

Praktik og billedkunst...

Hej igen... Længe siden sidst...

Jeg begyndte for 1½ uge siden i min 3.praktik... Det er skønt at komme ud og få erfaringer og bygge praksis på teorien... Jeg har igen i år dansk, selvom jeg afsluttede det sidste år... Træls, men sådan er det også for alle mine medpraktikanter... Jeg har 2 gange billedkunst om ugen... En med min 4.klasse (dem har jeg også dansk med, samt jeg havde dem også til dansk sidste år) og så en 5.klasse... Vi laver meget forskellige ting i de 2 klasser, selvom det er samme fag... Da vejret var godt mandag og tirsdag i sidste uge besluttede jeg i fællesskab med min praktiklærer at vi skulle i skoven for at lave landart... Dog viste vejret sig så ikke fra siin gode side onsdag, men afsted tog vi alligevel... Jeg har desværre ikke fået taget billeder af børnenes arbejde, men I kan da se hvad jeg lige fik bakset sammen på en 10 minutter...


I 5.klassen laver vi lamper... Ikke min store lidenskab, men min lærer er bidt af en gal lampefetich (kærlig ment)... Vi har så udarbejdet en ramme, som er et lamineret stykke A3-papir foldet til et rør (bøjet fra korteste side til modsatte side!)... Her gør vi det så tværfagligt at de skal regne omkreds, diameter osv i matematik, og ud fra deres beregninger lave et stativ af en slags i sløjd, så lampen kan hænge... A3-papiret kan de vælge at dekorere, enten med farve, ved at skære eller lime noget udenpå igen... Nåh ja, stregtegninger er også helt okay, men først skulle de lave skitser af det de havde i tankerne... Det var faktisk sværere end det lyder til... For at eleverne skulle få lidt inspiration havde jeg lavet et dias med klassiske danske designerlamper, fundet nogle der var sjove, og så afslutningsvis faktisk fundet nogle lamper de kunne abe efter... Min praktiklærer og jeg havde også lavet en hver til inspiration... Har ikke lige noget billede af min færdige lampe, men ud fra billederne kan man godt forestille sig det... Jeg har, da billederne blev taget, sat papiret fast med clips... Kan fortælle det ser rigtig godt ud når der er en pære i... Vil gerne prøve at lægge billeder op snarest...



Så har jeg haft fri i dag, da mine dansktimer blev aflyst... Eleverne skulle til vollystævne, så jeg har kunne bruge min dag som det passede mig... Synes selv jeg har brugt den på noget fornuftigt, men kunne nu nok alligevel have fundet på noget der vare mere fornuftigt at lave... Jeg tog over på seminariet for at male... Men ikke bare fritidsmale, nej jeg skal have lavet et billede til eksamen... En selvpræsentation for det ikke skal være løgn... Jeg har besluttet at male en vandnymfe, der tryller lidt med vand... Hun sidder på en sten foran et vandfald... Vandet betyder en del for mig, da svømmehallen har været mit 2.hjem i mine teenageår... Desuden har jeg stadig min ugentlige gang dernede, da jeg underviser i svømning... Vandfaldet står både for vandet, men også som et symbol på naturen... Jeg vil ikke sige jeg er udemenneske, men har en masse gode minder med naturen som ramme... Helt siden jeg var lille har mine forældre, søskende og jeg camperet, først i telt og så i campingvogn... Vi går og har altid gået i bjerge når vi er på sommerferie, så derfor betyder naturen en masse... Derudover har jeg også været spejder i en 10 år, eller lige der omkring, men det er nu ved at være et par år siden... Selve nymfen er i mangastil, da jeg elsker denne tegneart... Min lærer hader den dog, men den siger altså noget om mig... Og her henviser jeg kærlig til 1.billede i indlæget "flere julekort og mere ler" (klik her)... Jeg har malet det ved at prikke farverne på... Altså først tages den mørkeste farve og prikkes på, derefter farven en tand lysere og så fremdeles, indtil man har den farve man skal bruge... Det giver et meget levende billede... Kan desværre ikke huske hvad metoden hedder... Jeg har kun haft tid nok til at lave hudfarven i dag, så har kun brugt rød og hvid... Frygter lidt når jeg skal til at blande 3 farver, og det ved jeg at jeg kommer til... Nåh, til billederne... Ps. Næsen var død og helvede at lave...! :)



kh
Simone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar