mandag den 31. oktober 2011

Billedkunst - ler

Hej igen...

I billedkunst i øjeblikket leger vi med ler... Vi er startet med at tegne skitser, og senere udforme dem i rødler... Rødleret er også kun skitser, da det færdige produkt skal udføres i stentøjsler... Der er meget mere robust, og knækker heller ikke lige så let som rødleret...

Jeg har kun taget billeder af min dame og et lille sideprojekt jeg har mig... Damen er ikke super smuk endnu, men det skulle hun gerne blive, når jeg næste gang går amok med en slynge... Det andet jeg har gang i er en krukke, der senere skal blive til en lampe... Jeg er ikke færdig, og jeg ved godt krukken er en smule skæv, men sådan må det være... Det er i hvert fald en forbedring siden 3.klasses askebæger... Planen er at krukken skal blive noget højere... En 15 cm, tror jeg... Det er ikke helt let at pølse sådan en krukke op, derfor har jeg nu valgt at droppe min praktiklærers forslag om at den 5.klasse jeg har skal lave lamper i ler... Det tager alt for lang tid... Jeg har brugt 2½ time på min krukke i dag, og så længe har klassen slet ikke... Så vi må lave noget andet...






Kan se tiden er ved at løbe fra mig... Jeg skal på arbejde, og skal cykle lige om snart... Så jeg vil takke af for denne gang, få pakket min taske, og så komme afsted... Skives...!

Jackpot og lidt Star Wars

Godmorgen...

I går eftermiddags tog kæresten hjem, øv øv... Sorgen udnyttede jeg til at være lidt kreativ, samt at smutte ned i skuret, for at samle pull tabs... Det var en ren guldmine dernede... Vedkommende der plejer at stille 3 rammer slots derud, havde flottet sig lidt og smidt en ekstra ramme i puljen... Nice, der er jo i sig selv 96 dåsedimser... Der ud over var der 1½ sort affaldssæk med tomme dåser... Hele 247 stk. fik jeg samlet sammen... Det er jo bare fantastisk... :)
Jeg er gået i gang med at file dåsedimserne til, så de ikke skærer garnet over, når jeg hækler... Det tager bare sådan ca. en krig og en madpakke... Kæresten købte i fredags Star Wars på blueray... Da han ikke kan se det hos sine forældre, lod han dem blive hos mig... Sad så i går og så dokumentar, og filede på pull tabs samtidig med... Har lige pt filet 21, jamen så mangler jeg kun rigtig mange endnu...! I går fik jeg kun kæmpet mig igennem 8... Øv øv...


Først fik jeg flettet lidt flere dåser til mors fødselsdag (de 7 exoticdåser)... Hun mente i første omgang at jeg havde misforstået hvad hun skulle bruge dåserne til... Hun sagde hun bare skulle bruge dem til julefrokostpakkelegsgaver... Men hun er dog alligevel blevet lidt hooked på at bruge fyrfadsstagerne til sin fødselsdag, så jeg er blevet sat til at masseproducere en smule... Nu er det så bare lige et problem at finde matchende servietter...
Har også flettet en enkel stage af en coladåse, hvilket minder utrolig meget om jul, så dem skal jeg også lige have flettet lidt flere af... Måske begynder jeg at sælge dem på facebook, men det har jeg ikke helt besluttet endnu...
Den sidste dåse jeg forsøgte mig med, var på opfordring af kæresten (stage 4)... Han havde lige drukket en stor dåse red bull, som han syntes kunne se lidt fed ud at lave om... Da dåsen er temmelig høj, blev jeg nødt til at cutte halvdelen af dåsen, så foldningerne blev pæne og tætte... Men det lykkedes, og hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg det er pænt sejt at den ene side er helt blå...


Ja, så meget fylder 247 pull tabs... Samler dem i mit salsaglas, og var ganske forbløffet nede i skuret, da det gik op for mig at jeg næsten havde fyldet glasset... Efterfølgende er de blevet vasket og har fået klippet den dut af, som holder dem på dåsen... Nu mangler de bare at blive filet til, som skrevet længere oppe...

Over and out...

lørdag den 29. oktober 2011

Lidt nyt - både godt og skidt...

Godaften derude i stuerne...

Fredag var jeg ved lægen, eller rettere sagt ved sundhedsassistenten... Her er jeg ca. hver 5-6 uge, for at blive vejet... Det holder mig lidt ved ilden, så jeg taber mig... Ikke meget, men lidt... Tror det bevirker at jeg føler mig ansvarlig... Sørgeligt at jeg ikke bare kan være ansvarlig over for mig selv... Nå, nok om min svage moral...

Fredag middag kom kæresten hjem... Uh, han var længe savnet... Vi har hygget rigtig meget, og så var vi ude at se fodboldkamp i dag... Jyllandsserien, men desværre tabte holdet vi heppede på...

Da jeg kom hjem lå der et brev fra PostDanmark... Min cosplaykjole fra Kina er blevet snuppet i tolden, så jeg skulle sende dem en faktura med specifikationer på kjolen, så den kunne toldbehandles... Æv æv, så bliver kjolen lige lidt dyre end forventet... Håber ikke også de fanger parykken i tolden, for så bliver den messe da godt nok dyre affære end forventet... Desuden ville behandlingstiden være 4-5 hverdage, så håber da virkelig at jeg får pakken senest d. 9/11... Krydser jeg virkelig fingre for...

Har her til aften været inde at deltage i et par give aways... Bl.a. denne hvor jeg kan vinde 3 flotte roser... Dog har jeg ingen have, så mor skal have de 3 roser, hvis jeg skulle være så heldig at vinde... Herunder er lige lidt reklame... :)

Den kreative gartner: Give Away !!!: Så er det atter tid til Give Away på min blog. Denne gang udlodder jeg 3 roser til haven. ( Har du ikke have så laver jeg en pakke fra Yankee Candle)...

tirsdag den 25. oktober 2011

Lidt flere billeder...

Jeg har været en smule kreativ i dag... Dog kommer der også nogle billeder af mit malerprojekt i billedkunst, samt lidt billeder fra før ferien...

Først lidt gamle billeder:





Her har jeg forsøgt mig med perlelysestager... Første omgang gik helt i vasken, så de er bare smidt ud... Den opskrift jeg fulgte virkede ikke rigtig til min ovn, så har modificeret den lidt... Jeg startede med at varme kopperne og lysestagerne (til at danne hullerne) 2 min. i mikroen... I med olie og perler, så et kvarter i ovnen på 200 grader herefter åbnede jeg lugen, men lod kopperne stå midt i ovnen til de var kølet af... Den originale opskrift kan findes her...
Jeg havde købt nogle billige perler i Kvickly, og opskriften sagde Hama, måske det der gjorde at mine ikke ville, jeg ved det ikke...



Her er mit færdige resultat af parafrasen... En parafrase er at man tager noget kendt og laver det om til sit eget... Tag fx "Skriget", der kan farven ændres, og så har man en parafrase... Jeg har taget en skulptur fra 1960 og gjort den samfundsrelevant... Synes ikke selv den er blevet særlig god, men sådan må det jo være... Er det første billedkunst jeg har lavet i år, så det skal nok blive bedre...



I dag har jeg igen leget med origami... Som jeg fortalte i går var koncentrationen ikke den bedste, så AK og jeg fandt youtube-videoer med origamifoldning af Star Wars ting... I dag har jeg så forsøgt mig med en x-wing (i tvivl, klik mig)... Er også påbegyndt en Yoda-foldning, men blev lidt træt i hovedet til sidst, så den er ikke færdig...

Knus herfra...

mandag den 24. oktober 2011

Ikke verdens bedste dag

Så fandt jeg lige lidt tid til at skrive igen...

Har sovet dårligt de 2 sidste nætter... Jeg har kastet mig rundt og vågnet i utide, for så ikke at kunne falde i søvn igen... Jeg begynder at kunne mærke det... Mine øjne gør ondt, jeg småvrisser af folk, min tålmodighed er temmelig begrænset og jeg fryser...

I skolen har jeg godt nok ikke haft meget motivation... I vores teoridel kunne jeg slet ikke finde koncentrationen og fokusere på det væsentlige... Kiggede j-popcon og fandt en masse fede origamifigurer... Eller Ak gjorde, jeg kiggede bare med... Selv i den praktiske del havde jeg svært ved at være 100% til stede... Jeg hentede min lerfihur i kælderen, der har stået til tørre i 1½ uge, og surprise, den var tør... Fik at vide jeg skulle prøve at glitte håret... Det tog bare en krig, men blev alligevel ret flot... Det betyder bare at glatte tørret ler med en teske... Det gør den blank, hvilket den beholder efter forglødning (brændt i ovnen)... Herefter lappede jeg knæ og albuer sammen... Under tørringen krymper leret mellem 8-10% så der var ingen kontakt mellem disse mere...

Til svømning var jeg godt nok heller ikke i mit es... Kan ikke helt få de der forældreklager ud af systemet, så prøvede virkelig at undervisningsdifferentiere i dag, hvilket ikke gik helt efter planen... Synes ikke rigtig noget er lykkes i dag... Øv øv... Skal nok bare smutte i seng og sige det var det...

Natte nat folkens...

søndag den 23. oktober 2011

Siden sidst...

Hvor er jeg da bare dårlig til at få skrevet herinde regelmæssigt... Jeg burde skamme mig...!

Siden sidst har jeg fået mail fra J-popcon, dog desværre dårligt nyt... Jeg skal altså ikke hjælpe til som maid, men jeg skal derover alligvel... Har fået lov til at bo i moster og onkels kælder... Dejligt...

Fredag i uge 41 kom skatten hjem... Det var bare dejligt at se ham igen efter 3 ugers adskillelse... Om søndagen skulle vi til barnedåb hos lille Mathias (min kusines 2.barn)... Efter hyggelig samvær med familien, tog vi hjem til kærestens forældre, som var taget på ferie, så vi havde hele huset for sig selv... Der blev jeg til tirsdag, hvor kæresten så kørte mig hjem til mine forældre... Det er altid dejligt at være hjemme hos mor og far... Jeg fik lappet lidt tøj på mors symaskine, samt syet hendes fødselsdagsgave og en hyggeponcho til mig selv til om aftenen foran fjerneren... Eller det var meningen at det var det den skulle bruges til, men må nok krybe til bekendelse og sige at jeg også bruge den om dagen... Den er bare så dejlig varm...
Derudover lærte jeg også at hækle... Det skal jeg jo bruge når jeg skal lave den der pulltab-taske... Eller har allerede været i gang, men det gik ikke lige som det skulle... Men nu har jeg altså styr på fastmaskerne... Nu skal jeg så bare lige lære at lave lige kanter... Lige nu er jeg ved at lave en trekant, tror jeg... Skal nok se om jeg kan ligge nogle billeder ind senere...

Jeg tog hjem fra mine forældre i fredags, da jeg skulle til bassinprøve i går... Ud over et par enkelte fejl, som jeg egentlig godt vidste, så bestod jeg... Det var jeg slet ikke i tvivl om at jeg ville, men jeg hader det bare... Jeg synes det er koldt og kedeligt, men kan da godt forstå vigtigheden af at man bliver tjekket årligt, for at se om man kan det... Vi står jo som livreddere, og hvis man ikke kan redde liv, så er man jo ikke jobbet værdigt...
Da jeg kom hjem, begyndte jeg på min ordentlige stak af plastikemballage... Nu skulle der bare ryddes op og vaskes... Blev ikke færdig i går, så jeg fortsatte i dag... Nu er der så vasket og sorteret... Det lettede altså en del... Har lige printet en artikel ud jeg skal læse til billedkunst i morgen, og så skal støvsugeren i gang bagefter... Vil også gerne se om jeg kan nå ned i containerskuret og aflevere pap, og så selvfølgelig se om jeg kan finde nogle flere dåsedimser...

Åh, jeg har så mange ting jeg gerne vil nå... Derudover har jeg jo skolen og arbejdet... Argh, hvorfor er der kun 24 timer på et døgn...? Jeg kunne helt bestemt bruge lidt flere...

Over and out...

fredag den 7. oktober 2011

Billeder og lidt om min hverdag...

Godeftermiddag. Mangler stadig at få lagt billeder ind, så her kommer en ordentlig smøre... Dog vil jeg da først lige berette om hvordan min dag er gået...
Jeg startede med at stå tidligt op her på min fridag... Der var dog en mening med galskaben... Jeg skal snart i praktik, og havde derfor aftalt med min praktiklærer at jeg skulle besøge klassen (hun manglede også en ekstra hånd eller 2 i dag), og bagefter snakke om praktikforberedelse... Så altså tidligt op med mig, og så på cykel i regnvejr... Ad ad... Det gik rigtig fint, dog var det lidt kaotisk, da de skulle have en udstilling færdig i dag, så den kunne komme ned på museet at hænge... Efter at have snakket om min praktik, skulle hun have dansk i den klasse som jeg også var i praktik i sidste år... Skal have dem igen i år, så jeg var også med i denne time, selvom det var valgfrit om jeg ville med eller ej...

I går aftes skrev en klassekammerat, som jeg har ganske meget til fælles med (hvilket sker sjældent), til mig på facebook... Hun ville høre om jeg ville med til J-popcon (mangamesse) i Kbh til november... Synes 300 kr. er meget når man også skal med toget derover, men her for ikke så længe siden besluttede vi så at melde os til som maids (hjælpere i cafeen)... Det giver gratis entre de timer vi ikke skal arbejde... Der gik kun et øjeblik fra jeg havde sendt mailen til der kom svar tilbage fra arrangøren at det var dejligt at jeg ville hjælpe, og at de lige skulle have lidt yderligere info, hvilket jeg hurtigt sendte tilbage igen... Så nu glæder jeg mig helt vildt til 11.-13.november...

Senere i dag skal jeg i fitness for at danse zumba... Det bliver godt at få rørt sig, selvom der var en masse renden frem og tilbage i billedkunsttimen i dag... I tirsdags var jeg til hatha yoga... Hold da op hvor er jeg bare ikke smidig længere... Men for pokker da, hvor var det fedt at koble fuldstændig af... Troede vitterligt ikke på at han kunne formå at tømme min hjerne i den time, men det lykkedes altså... Imponerende...

Nåh, men tilbage til billederne...
Starter med at fortsætte hvor jeg slap i går... Som I kan se, så lykkedes det mig at få proppet alle min 550 teposer i min slikspand. Jamen hov, i går havde jeg da 566 stk.... Yes, det er rigtigt nok, men jeg har jo lavet lidt kort siden jeg talte... :)


Mine mange teposer pænt sorteret i bunker og spredt ud over det halve stuegulv... Set både langt fra og tæt på...


Dette er så de 2 kort jeg formåede at lave i går... Det første synes jeg godt jeg kan være bekendt at lave til et julekort... Det minder da lidt om ledestjernen... Det gule synes jeg bestemt ikke kan bruges... Det var egentlig bare et forsøg, men mener da godt jeg kan bruge det til påske, eller sådan noget... Har også et tredje kort i gang, men er ikke helt færdig, derfor intet billede af det...


Ja, i en periode for en små 3 år siden, gik jeg helt amok med at knytte armbånd i alskens afskygninger... De var jo umådelig populære, så jeg købte bare materialer ind i stakkevis... Resultat - nu ligger jeg inde med en masse perler og snor, men bare rolig...! Jeg skal nok få det brugt før eller siden...

Denne er også knyttet, men der ligger en anden historie bag, derfor får den lige en tekst for sig selv... Sidste jul ville jeg gerne give min mor lidt ekstra... Det var også sidste år at der virkelig blev sat skub i marguritserierne... Så jeg tænkte, hun af alle mennesker fortjerner da en margurit... Men ak og ve, pengene var der jo slet ikke... Hmm, hvad gør en kreativ sjæl som mig så...? Jeg finder da det billigste sted på nettet hvor jeg kan få pæne marguritter og så knytter jeg et armbånd til hende... I kan tro hun blev glad... Så glad at jeg faktisk knyttede et til mig selv også... En måned eller 3 efter jul fik vi så begge et smykkekatalog ind af døren, hvor man kunne købe et armbånd ca. magen til, til omkring 500 kroner... Chok, så er jeg da glad for at jeg har lavet mit til et sted mellem 50 og 75 kroner... Sikke en besparelse... Dog er ulempen så at forgyldningen er slidt af så den nu er kobberfarvet og emaljen er heller ikke ren hvid mere, men skidt pyt, det er stadig pænt og det var billigt...




Det nyeste (de 2 øverste billeder) er lavet til en af min mors kollegaer... Meget simpelt, men kanont flot og anderledes armbånd... Sælger for 200 kr. stykket, men så er der også frit valg på perler, mellemperler og læderfarve...
Armbåndene på de 2 nederste billeder lavede jeg for 2 år siden... Har også lavet et par i lyserøde til min mor, og hvide og lilla til min ene svigerinde... Er fantastisk at være så kreativ, så er julegaverne altid så billige... :)




Så kom der lige lidt billeder af nogle sølvsmykker jeg har lavet... Ringen blev til i 10.klasse, og det var ligesom den der blev startskuddet til at jeg blev endnu mere interesseret i at blive guldsmed (har ville være det siden 7.klasse)... Dog lykkedes det ikke, da jeg ikke kom ind på guldsmedehøjskolen... Nu læser jeg så til lærer på 3.år, og det er jeg ganske tilfreds med... Faktisk er det så meget mig, at jeg nok ikke ville have trives som forretningsmedarbejder...
Armbåndet lavede jeg hjemme i mine forældres kælder, dengang jeg gik i gymnasiet (student 2008) og stadig boede hjemme... De var ret populære... Har solgt 3 stk...
Kongekæden var også bestillingsarbejde, men efter aftalen lykkedes det aldrig at komme i kontakt med køber igen... Derfor forlængede jeg den med 10 cm sidste år, og gav den til min kæreste i julegave... Den trænger til at blive pudset, jeg ved det godt, så næste gang jeg skal hjem tager jeg den med, så den kan komme en tur i tromlen...


Som så mange andre har også jeg været i gang med dåselysestager... Det er jo helt ekstremt billigt, og også let at lave... Pynter gør de også, da jeg her har brugt farvestrålende dåser (fanta exotic)... Min mor har bestilt 2 par af samme slags til sin 50 års fødselsdag senere på året, så som en lille ekstra gave har jeg lavet 3 par... Men det kan jo også komme ud på et... Har lavet dem gratis til hende... :)
Lavede også en tri til 2 andre svigerinder der holdt fødselsdag her i september (mexicanertema, har skrevet om det tidligere)... Her fik jeg fat i 6 fanta zero dåser, som er knap så farverige, men de blev utrolig glade for dem alligevel...




Her i sommerferien kedede jeg mig lidt, så jeg gik i gang med den ædle japanske kunstart origami... Det er faktisk temmelig let, når man først har forstået de forskellige teknikker... Jeg tænkte at jeg til at starte med ikke ville bruge det dyre julehjertepapir jeg har liggende, så derfor fandt jeg noget printerpapir og farvelagde det med en farveblyant... Da jeg var godt tilfreds med resultatet og fandt det ganske nemt, brugte jeg noget julehjertepapir... Det var faktisk sværere, da papiret er glat... Dog opvejer det hurtigt det farvelagte i forhold til farveintensitet... Den er fantastisk... Et lille minus er at foldene bliver tydeligere med denne slags papir... Kunne være man skulle investere i noget rigtigt pergament... Hmm, nej... Det bliver for dyrt... Har meget andet at bruge penge på...

Ja, det var så en ordentlig stak billeder...
knus
Simone

torsdag den 6. oktober 2011

Det nyeste kreative tiltage

Har det sidste måneds tid samlet på teposer, da jeg ville lave sådanne ørering som Gitte (I brug igen) har på sin blog. Efter at have samlet så længe, har jeg fået anskaffet mig ikke så få... Lige pt har jeg 566 ubrugte teposer!... Dog er jeg ved at være træt af at lave øreringe, som faktisk ikke har fået deres kroge endnu, så nu skal jeg finde et andet projekt at bruge dem til... Eller, det fandt jeg i går aftes... Jeg skal til at folde teposer til kortbrug... Begyndte så småt i går, og det er faktisk rimelig nemt, og kønt er det bestemt også...

Har dog en lille trist nyhed... Min hobbykniv (altså sådan en fin en) er forsvundet... Den ligger ikke hvor den plejer... Jeg kan simpelthen ikke forstå hvor den er blevet af... Den er ikke engang blev lagt sammen med nogen af de andre hobbyartikler jeg her... Den ligger altid sammen med kartonen, men altså ikke mere... Meget mystisk...!

knus
Simone